Holmsø Herning

I Holmsø Herning flytter du ind i din egen moderne lejlighed i hvad vi kalder et "Boligresort". De ekstraordinære faciliteter samt mulighed for fællesskab venter lige udenfor døren, hvor du har fri adgang til pool, spa, sauna, dampad, saltterapi, fitnesscenter, café, bibliotek, gymnastiksal, opvarmet orangeri og mange andre ekstraordinære faciliteter. Her kan du opleve. Hver dag.

En oase centralt i byen

Holmsø Herning opføres på Kikkenborgvej. En central placering lige ved Meny, Rema, bager, samt offentlig transport. Lige ved bygningen er der en tunnel under Dr. Boulevard, så gågaden kan nås på bare 10 min. på gåben. Du får din egen private lejlighed og har fri adgang til alle de ekstraordinære faciliteter. De 120 lavenergi lejligheder i varierende størrelser er klar til indflytning i foråret 2025.

Hør Pia fortælle om at bo i Holmsø Boligresorts

Hør vores beboer Pia fortælle om at bo i Holmsø Silkeborg – om de dejlige faciliteter, det hyggelige fælleskab og at det føles som ferie.

Wellness og andre ekstraordinære fællesfaciliteter inkluderet 

Holmsø Boligresorts i Herning er en hel ny boform tilpasset behovet for en aktiv og social tilværelse. I de dejlige fællesfaciliteter kan du nyde livet med de fysiske og sociale aktiviteter, som du sætter mest pris på.

I den skønne wellness-afdeling kan du slappe helt af og bl.a. nyde spabad, salt terapi, sauna, dampbad og isfontæne. Du kan også tage en svømmetur i modstrømspoolen, der giver skånsom træning for dine led. 

Holmsøs mobile udlejningskontor er landet i Herning!

Kom forbi vores udlejningskontor i Herning! 

I Holmsøs fitnesscenter finder du et bredt udvalg af cardio- og styrketræningsmaskiner fra et af verdens førende mærker inden for fitness- og træningsudstyr. I multisalen er der gode muligheder for at dyrke mange former for fælles- og holdtræning.

I det skønne opvarmede orangeri kan du nyde de grønne omgivelser og få en hyggelig snak med naboerne. Og når vejret arter sig, bliver de lækre udeområder med sansehave et skønt sted at sidde. I det grønne gårdmiljø bliver der hyggelige kroge med bl.a. sansehave og petanque-bane.

Boligresortets aktivitetsvært vil være behjælpelig med at arrangere tilbud om frivillige aktiviteter og arrangementer som fællesspisning, temaaftener, gymnastik, yoga, kortspil, korsang, foredrag, vandreture og busture.

Hvis du ønsker det, er der også mulighed for selv at få ansvarsområder – f.eks. at ansvarlig for en aktivitet.

Der er også et behandlerrum, hvor du kan booke eksempelvis fysioterapeut, massør eller fodterapeut mod egenbetaling.

Hør Poul Erik fortælle om at bo i Holmsø Boligresorts

Hør vores beboer Poul Erik fortælle om at bo i Holmsø Silkeborg – om at fortsætte den fysiske aktivitet, blive aktiv medhjælper, spille petanque og fredagsbaren. Som Poul Erik siger "det hele fungerer bare".

En moderne lejlighed

I Holmsø Herning bliver der plads til både at være sig selv og til at være sammen med andre. Dit hjem og din tid er din egen. Du kan trække dig tilbage til din egen private lejlighed, når du har lyst.

Du får en ny og moderne lejlighed og kan vælge mellem forskellige størrelser lejligheder afhængig af dine behov.

Hver enkelt lejlighed emmer af kvalitet og gedigne materialer. Slidstærke laminatgulve er gennemgående i hele lejligheden, og køkkenet er et kvalitetskøkken, som er praktisk indrettet og udstyret med moderne hårde hvidevarer. Her er indbygningsovn med pyrolyse, keramisk kogeplade med induktion, køle-/fryseskab og opvaskemaskine. 

Badeværelset står ligeledes helt skarpt med designelementer, som er specialdesignede til at fungere optimalt i vådrum. Her er både vaskemaskine og tørretumbler.

Derudover vil lejlighederne have en 5 m stor altan. Til lejlighederne i stueplan vil der være terrasse.

Lejligheden opvarmes med fjernvarme, og der er installeret gulvvarme i alle rum. Vinduerne bliver 3-lags lavenergivinduer med lydhæmmende glas, og lejligheden har ventilationsanlæg med varmegenvinding. Der er helt bevidst valgt kvalitetsvinduer og ventilationsanlæg, da begge dele er medvirkende til at skabe et godt indeklima og samtidig give dig et yderst fornuftigt forbrugsbudget. Det er vigtigt for os at skabe et bæredygtigt byggeri, så det kommer den enkelte lejer til gode i hverdagen igennem gennemtænkte, gode og sunde boliger.

Der vil være elevator til alle etager.

Tæt på alt det vigtige 

Holmsø, Herning er centralt placeret i kort gåafstand til både
dagligvarebutikker, bager, apotek og det store naturområde Knudmosen, der byder på både søer og skov. 

Fra boligresortet er der bare 950 meter til Gågaden i Herning centrum og alle dens muligheder med gang- og cykelsti hele vejen. Lige udenfor boligresortet finder du også en bybusforbindelse, der tager dig til byens centrum og station på få minutter.

 

Herning har det hele 

Herning er Danmarks destination for events, kunst og store oplevelser. Og det er ikke uden grund. Kun få minutter fra boligresortet ligger Jyske Bank Boxen, der er værter for de allerstørste musiknavne og internationale sportsbegivenheder. 

Er du til kunst og kultur, kan du også med fordel lægge vejen forbi HEART museet, tekstilmuseet eller et af byens mange populære spillesteder.

Hør Kirsten fortælle om at bo i Holmsø Boligresorts

Hør vores beboer Kirsten fortælle om at bo i Holmsø Silkeborg – om hvorfor hun har valgt Holmsø, værdien af at have nogen at hilse på og finde balancen imellem fællesskab og tid til sig selv.

Ingen bekymringer om det praktiske

I Holmsø Herning skal du ikke bruge tid på praktisk og krævende vedligehold. Fælles- og udearealer passes og plejes, så der altid er smukt og rart at være.

Du skal ikke bekymre dig om pladsen, når venner, børn og børnebørn kommer på besøg. Der bliver god plads i fællesrummet og på de mange udendørsarealer.
For overnattende gæster vil der være gæsteværelser, du kan låne.


Livskvalitet og sociale relationer

I Holmsø Herning skaber vi nye rammer for sundhed og fællesskaber, så du kan bevare en høj livskvalitet og gode sociale relationer. Her vil du kunne leve livet, som du ønsker det, med familie og venner – og du kan møde nye mennesker på din egen alder. Holmsø Herning giver dig frihed, tryghed og fællesskab.

Trygge omgivelser

Som beboer i Holmsø Herning vil du kunne nyde godt af et sikkert og trygt miljø. Omkring boligresortet etableres levende hegn, og alle beboere får egen nøglebriklås til området og boligresortet.

Lejlighederne bliver desuden udstyret med både røgalarmer og sikkerhedsdøre.

 

Fokus på bæredygtighed 

I Holmsø Boligresorts har vi fokus på bæredygtighed. Derfor DGNB-certificerer vi Holmsø Herning. Det er din garanti for, at dit nye hjem er opført i høj bæredygtig kvalitet.

Det betyder blandt andet, at vi:

  • etablerer el-ladestandere til elbiler, elcykler og elscootere
  • nedbringer belastningen for miljøet ved at bruge gedigne materialer med lang holdbarhed
  • anvender energirigtige materialer, der sikrer et lavt energiforbrug
  • placerer Holmsø Boligresorts centralt, så det er let at tage cykle og bussen
  • sikrer gode indeklimaforhold med optimal luftkvalitet, akustik og lysforhold

Husleje

Størrelsen på boligerne bliver fra 69 mtil 120 m2. Boligarealet er inkl. ca. 6 mandel af fællesfaciliteterne. Der er 2-, 3- samt 4-værelses lejligheder. 
Månedslejen varierer fra en husleje på 6.900 kr. til 12.900 kr. afhængig af størrelse og placering.
Alle boligstørrelser samt lejepriser oplyses i forbindelse med et præsentationsmøde.

Bemærk at huslejen er inkl. fri adgang til wellness-afdeling og alle øvrige fællesfaciliteter.
Lejepriserne er uden forbrug til egen bolig (vand, varme, el, tv, internet).

Der kan til lejligheder opnås boligstøtte på op til 4.230 kr.
Du skal ikke betale skat af din boligstøtte. Boligstøtte og andre tilskud er afhængig af indkomst, formue og kapitalindkomst samt boligstørrelse, husleje og antal personer i lejligheden. Boligstøtten beregnes og fastsættes af Udbetaling Danmark. Du kan her læse mere om, hvordan du søger boligstøtte, og beregne, hvor meget du kan få udbetalt.

Lejlighedstyper

Herunder kan du se plantegninger for lejlighedstyperne i Holmsø Herning. 

Størrelse: 106 m2 

 

Størrelse: 79 m

Størrelse: 95-102 m

Størrelse: 70 m

Størrelse: 92-95 m

Vil du vide mere?

Skal Holmsø Herning være dit næste hjem? Skriv dig på interesselisten og vi sender dig opdateringer, når vi har nyt om projektet.

Tildelingen af lejligheder sker efter først til mølle-princippet, og da vi oplever stor interesse for vores boligresorts, anbefaler vi, at du skriver dig op hurtigst muligt.

Skriv dig på interesselisten

Ønsker du at vide mere om Holmsø Herning? Vi ringer dig op og aftaler et møde, hvor vi sammen drøfter dine muligheder for at bo i Holmsø Herning.

Adresse, Postnummer, By
Skriv gerne kort om din motivation for at skrive dig op til Holmsø Boligresorts

Disclaimer

Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i byggeriet. Alle visualiseringer og tegninger af byggeriet mv. er ligeledes vejledende.