Holmsø Silkeborg - er åbent!

I Holmsø Silkeborg flytter du ind i en moderne lejlighed og får fri adgang til wellness, fitness og en lang række andre ekstraordinære faciliteter, hvor du kan opleve. Hver dag.

Wellness og andre ekstraordinære fællesfaciliteter inkluderet

Holmsø Silkeborg, Solsikkevænget i Alderslyst er med 96 lavenergilejligheder - og udover din egen lejlighed kan du se frem til at nyde tilværelsen med både fysiske og sociale aktiviteter i de mange fællesfaciliteter, der alle er inkluderet.

Pool
Wellness-afdeling med bl.a. spabad, dampbad, isfontæne, saltterapi og sauna
Fitnesscenter
Orangeri
Træningssal
Café
Bibliotek
Spisesal
Tagterrasser
Daglige aktiviteter og fællesskaber

I den skønne wellness-afdeling kan du slappe helt af og bl.a. nyde spabad, salt terapi, sauna, dampbad og isfontæne. Du kan også tage en svømmetur i modstrømspoolen, der giver skånsom træning for dine led. 

I fitnessrummet finder du et bredt udvalg af cardio- og styrketræningsmaskiner fra Technogym, et af verdens førende mærker inden for fitness- og træningsudstyr. I multisalen er der gode muligheder for at dyrke mange former for fælles- og holdtræning. I fællesrummet er der ud over et anretterkøkken en hyggekrog og bibliotek.

Boligresortets aktivitetsvært vil være behjælpelig med at arrangere tilbud om frivillige aktiviteter og arrangementer som fællesspisning, temaaftener, gymnastik, yoga, kortspil, korsang, foredrag, vandreture og busture.

Hvis du ønsker det, er der også mulighed for selv at få ansvarsområder – f.eks. at blive primus motor på en aktivitet.

Hør Kirsten fortælle om at bo i Holmsø Boligresorts

Hør vores beboer Kirsten fortælle om at bo i Holmsø Silkeborg – om hvorfor hun har valgt et bofællesskab, værdien af at have nogen at hilse på og finde balancen imellem fællesskab og tid til sig selv.

Det opvarmede orangeri i Holmsø Silkeborg.
Det opvarmede orangeri i Holmsø Silkeborg.
Loungeområdet og aktivitetshjørnet i Holmsø Silkeborg.
Loungeområdet og aktivitetshjørnet i Holmsø Silkeborg.

I den skønne store opvarmede orangeri kan du nyde de grønne omgivelser og få en hyggelig snak med naboerne. Og når vejret arter sig, er den tagterrasse et skønt sted at sidde. Herfra kan du beundre udsigten over Silkeborg by. I det grønne gårdmiljø er der både sanse-have og petanque-bane.

Der findes et terapeutrum, hvor du med egenbetaling kan booke eksempelvis en fysioterapeut, massør eller fodterapeut.  

Skal elbilen lades op, er der ladeadgang på parkeringspladsen. 

En moderne lejlighed

I Holmsø Silkeborg er der plads til både at være sig selv og til at være sammen med andre. Dit hjem og din tid er din egen. Du kan trække dig tilbage til din egen private lejlighed, når du har lyst.

Du får en ny og moderne lejlighed og kan vælge mellem forskellige størrelser lejligheder afhængig af dine behov.

Hver enkelt lejlighed emmer af kvalitet og gedigne materialer. Slidstærke plankegulve er gennemgående i hele lejligheden, og køkkenet er et kvalitetskøkken, som er praktisk indrettet og udstyret med moderne hårde hvidevarer. Her er indbygningsovn med pyrolyse, keramisk kogeplade med induktion, køle-/fryseskab og opvaskemaskine. 

Badeværelset står ligeledes helt skarpt med designelementer, som er specialdesignede til at fungere optimalt i vådrum. Her er både vaskemaskine og tørretumbler.

Derudover vil lejlighederne have en ca. 5 m stor altan. Til lejlighederne i stueplan vil der være terrasse.

Lejligheden opvarmes med fjernvarme, og der er installeret gulvvarme i alle rum. Vinduerne bliver 3-lags lavenergivinduer med lydhæmmende glas, og lejligheden har ventilationsanlæg med varmegenvinding. Der er helt bevidst valgt kvalitetsvinduer og ventilationsanlæg, da begge dele er medvirkende til at skabe et godt indeklima og samtidig give dig et yderst fornuftigt forbrugsbudget. Det er vigtigt for os at skabe et bæredygtigt byggeri, så det kommer den enkelte lejer til gode i hverdagen igennem gennemtænkte, gode og sunde boliger.

Der er elevatorer i alle opgange og til alle etager.

Central beliggenhed

Fra Holmsø Silkeborg er der god bybusforbindelse med busstop lige ud for boligresortet, og ellers er der blot lidt over en kilometers gang til Silkeborg centrum og kulturliv. Jysk Park og Arena ligger ligeledes kun lidt over en kilometer fra Holmsø Silkeborg.

Holmsø Silkeborg set fra gårdrummet.
Holmsø Silkeborg set fra gårdrummet.

Ingen bekymringer om det praktiske

I Holmsø Silkeborg skal du ikke bruge tid på praktisk og krævende vedligehold. Fælles- og udearealer passes og plejes, så der altid er smukt og rart at være.

For overnattende gæster vil der være gæsteværelser, du kan låne.


Livskvalitet og sociale relationer

I Holmsø Silkeborg skaber vi nye rammer for sundhed og fællesskaber, så du kan bevare en høj livskvalitet og gode sociale relationer. Her vil du fortsat kunne leve livet, som du ønsker det, med familie og venner – og du kan møde nye mennesker på din egen alder. Holmsø Silkeborg giver dig frihed, tryghed og fællesskab.

 

Trygge omgivelser

Som beboer i Holmsø Silkeborg vil du kunne nyde godt af et sikkert og trygt miljø. Omkring boligresortet etableres levende hegn, og alle beboere får egen nøglebriklås til området og boligresortet.

Lejlighederne bliver desuden udstyret med både røgalarmer og sikkerhedsdøre.

Husleje

Boligerne er fra 74 til 122 m2. Boligarealet er inkl. 9 mandel af fællesfaciliteterne.

Boligstørrelser samt lejepriser oplyses i forbindelse med fremvisninger.

Bemærk at huslejen er inkl. fri adgang til wellness-afdeling og alle øvrige fællesfaciliteter.
Lejepriserne er uden forbrug som el, vand, varme, tv, internet, m.v.

Der kan til lejligheder opnås boligstøtte på op til 4.563 kr.
Du skal ikke betale skat af din boligstøtte. Boligstøtte og andre tilskud er afhængig af indkomst, formue og kapitalindkomst samt boligstørrelse, husleje og antal personer i lejligheden. Boligstøtten beregnes og fastsættes af Udbetaling Danmark. Du kan her læse mere om, hvordan du søger boligstøtte, og beregne, hvor meget du kan få udbetalt.

Lejlighedstyper

Herunder kan du se plantegninger for lejlighedstyperne i Holmsø Silkeborg. 

Størrelse: 97 m2 

 

Størrelse: 92 m

Størrelse: 105 m

Størrelse: 81 m

Størrelse: 74 m

Størrelse: 90 m

 

 

Størrelse: 121 m

Størrelse: 122 m

Vil du vide mere?

Skal Holmsø Silkeborg være dit næste hjem? Så skriv dig gerne på interesselisten, og du får løbende tilsendt nyhedsbreve.

Tildelingen af lejligheder sker ud fra interesselisten, og da vi oplever stor interesse for Holmsø Silkeborg, anbefaler vi, at du skriver dig op snarest muligt.

Disclaimer

Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i byggeriet. Alle visualiseringer og tegninger af byggeriet mv. er ligeledes vejledende.