Juleferiestemning i Holmsø Silkeborg
Så er det blevet jul i Holmsø og julefreden sænker sig stille og roligt.
Overvejer du, om et bofællesskab kunne være noget for dig? For mange af dem, der vælger bofællesskabet som deres næste boligform, er det gode naboskab et af de vigtigste parametre. Det viser en omfattende analyse foretaget af Realdania.
Vi drømmer om det gode naboskab. Et naboskab, der byder på mere end blot et nik over hækken eller et hurtigt ”goddag”, når ens veje krydses i opgangen eller på vejen. Et naboskab, hvor vi vil hinanden og fællesskabet. Måske er det en af de væsentligste grunde til, at mere end 80.000 danskere i dag over at flytte i et seniorbofællesskab.
Og det gør faktisk en forskel. At bo sammen og have adgang til fællesskaber øger sandsynligheden for at etablere nære relationer med andre og afhjælpe ensomhed, som i dag påvirker mange negativt. Hele 75 % af beboerne i seniorbofællesskaber har fået bedre sociale relationer, viser analysen fra Realdania.
Det overvejende ønske om tætte naborelationer møder vi også hos mange af de kommende beboere i Holmsø Boligresorts:
Når vi spørger kommende beboere, hvorfor seniorbofællesskabet trækker, er svaret ofte de manglende relationer til deres nuværende naboer. Bor du ved siden af en travl børnefamilie, kan det for mange være svært at skabe et tæt naboskab, og derfor søger flere mod fællesskaber med ligesindede.
Meget tyder således på, at gode faciliteter, der understøtter naborelationer, er vigtige for fremtidens seniorbofællesskaber. Derfor er det også især på de mange fællesfaciliteter, at Holmsø Boligresorts adskiller sig fra traditionelle seniorbofællesskaber:
Det gode fællesskab og de tætte relationer opstår ikke nødvendigvis ved, at du bare flytter ind i et bofællesskab sammen med andre. Der er er behov for faciliteter, som fremmer sociale fællesskaber og imødekommer efterspørgslen efter socialt samvær. Bor du i Holmsø, har du adgang til alt fra fitness- og wellnessafdeling til et grønt gårdmiljø med opvarmet orangeri og en stor tagterrasse. Her er der rum og plads til fællesskaber på tværs af boligresortets beboere.
Og der bliver rig mulighed for at knytte bånd på tværs af lejlighedsnumrene i Holmsø Boligresorts. Som en af de første vil du møde vores aktivitetsvært, når du flytter ind i et boligresort. En hjælpende hånd til at facilitere og stable aktiviteter og arrangementer på benene, så fællesskabet lykkes:
Vi er med til at stable aktiviteter på benene – fra yogahold, månedlige foredrag, fitnesshold, sommerfest og grillaftener til havehold, der kan plante tomater i orangeriet. Du har privatlivet i din egen lejlighed, men med fællesskabet lige på den anden side af døren.
Hver beboer har sin egen lejlighed af gedigne materialer, og alt socialt samvær foregår på egne præmisser. Det nytænkende boligkoncept fletter ekstraordinære faciliteter sammen med lejligheder, der tilgodeser beboernes behov.
Der er fokus på hver enkelt beboers ønsker og drømme. Aktivitetsværten sørger for at lytte til alle og planlægge varierende arrangementer ud fra det. Målet er at skabe de bedste rammer for en aktiv og social livsstil – og fylde boligresortet med glade beboere, der føler sig hjemme” fortæller Vibeke Harlund, ledende aktivitetsvært i Holmsø Boligresorts.
Så er det blevet jul i Holmsø og julefreden sænker sig stille og roligt.
Og når man spørger beboerne i Holmsø, er der ikke andet end gode dage.
Det første år i resortet blev fejret med et beboerinitiativ i form af en stor jubilæumskoncert med både musik, sang og opera.