Gode dage fås ikke bedre end i Holmsø
Og når man spørger beboerne i Holmsø, er der ikke andet end gode dage.
På en fantastisk solskinsdag i juni, slog Holmsø dørene op til sit første Boligresort. Mere end 2000 mennesker lagde vejen forbi Solsikkevænget, Silkeborg, hvor man på en guidet rundvisning, kunne få lov at opleve faciliteter som wellnesscenter, fitnesscenter, aktivitetshjørne, bibliotek, café, gæstelejligheder, multisal m.m.
Efterfølgende var der mulighed for at nyde varmen og de smukke planter i det store orangeri. Eller for selv at tage elevatoren op til den 200m2 store tagterrasse, der med sit 360 graders view, får selv en gråvejrsdag i Holmsø til at blive en oplevelse.
Helt fra begyndelsen har interessen for Holmsø været stor. Halvandet år før åbningen, skrev Kirsten som en af de første, nemlig under på en lejekontrakt og det skulle blive en helt særlig oplevelse. Kirsten fik nemlig mulighed for, som Holmsøs første beboer, at springe ud i faldskærm på åbningsdagen og nyde Holmsø fra luften. Dette som et symbol på, at man i en alder af 65+ år stadig kan være aktiv og åben for nye udfordringer og fællesskaber. Mød Kirsten her i et interview om ‘En ny epoke’.
Beboernes engagement på åbningsdagen var ikke til at overse. I de opstillede telte kunne et mindre udpluk af hverdagens aktiviteter i Holmsø nemlig opleves. Heriblandt kortspil, vandreture, vinsmagning, de grønne fingre, fiskeri og håndarbejdsudvalget. Beboerne stod i hver deres bod og informerede om de forskellige aktiviteter samt udvalg. På den store scene kunne man flere gange opleve lancier-dans, arrangeret af danseudvalget.
Flere beboere viste glædeligt deres private boliger frem til interesserede gæster.
Alle der bor i resortet er enige om, at det er fremtidens boliger for 55+. Så tak for dette, Holmsø Resort
Vi vil fra Holmsøs side, vil gerne takke alle for en fantastisk åbningsfest. Ønsker du at se eller gense videoen fra åbningsdagen, kan den ses her
Og når man spørger beboerne i Holmsø, er der ikke andet end gode dage.
Det første år i resortet blev fejret med et beboerinitiativ i form af en stor jubilæumskoncert med både musik, sang og opera.
Beboere i Holmsø Silkeborg gik sammen om deltagelse i "Stafet for Livet" og gav en stor flot donation til Kræftens Bekæmpelse.